Eftergivelse af offentlig gæld

De almindelige bestemmelser

Reglerne for at få eftergivelse af offentlig gæld ligner stort set de regler, der er for gældssanering.

Kravene for at få eftergivelse er:

  • Dine forhold skal være afklarede
  • Du må ikke have handlet uforsvarligt
  • En uvæsentlig del af gælden må ikke være fra strafbare eller erstatningspådragende forhold
  • Du skal have afdraget på gælden, hvis du har haft mulighed for det.
  • Du må ikke have indrettet dig med henblik på at få eftergivelse
  • Du må ikke systematisk have oparbejdet gæld til det offentlige
  • Du må ikke stifte ny gæld til det offentlige efter en eftergivelsessag er indledt

Før SKAT afsiger en kendelse går de ind og laver en samlet vurdering af din situation. Først og fremmest kigger de på om du opfylder kravene for eftergivelse. Gør du det går SKAT blandt andet ind og kigger på:

  • Dine aktiver
  • Din indtægt nu og formodede fremtidige indtægter
  • Din betalingsevne
  • Gældens størrelse. Der er ikke opstillet betingelser til dens størrelse, da det er en samlet vurdering af lige præcis din situation.
  • Om du har gæld til private kreditorer, og hvor stor den er i forhold til din offentlige gæld. Du kan få afslag på grund af gældens sammensætning og i stedet blive henvist til at søge gældssanering
  • Om aktiver kan belånes eller sælges. Lige som ved gældssanering kan den pantsikrede del af gælden ikke eftergives.
  • Om der er pensionsordninger
  • Om der er udsigt til arv eller arveforskud

Det er hele husstandens forhold, der bliver kigget på, og i visse tilfælde vil din families aktiver kunne indgå i vurderingen.

Opsamlingsreglen

Står du i en situation, hvor du måske ikke opfylder alle kravene for at få eftergivet din offentlige gæld, så er der stadig en mulighed, hvis sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.

Denne opsamlingsregel kommer kun på tale, hvis du ikke kan få eftergivelse efter de øvrige regler, og afgørelsen vil altid afhænge af en konkret vurdering af forholdene i din sag.

Eftergivelse efter opsamlingsreglen kan blandt andet komme på tale hvis:

  • Myndighederne har begået fejl, force majeure eller force majeure lignende forhold
  • Der ikke foreligger økonomisk trang, men det vil være urimeligt at give afslag på grund af sociale eller andre forhold
  • Gældens art og omstændighederne ved dens tilblivelse sammenholdt med din situation medfører, at du ved en eftergivelse vil opnå en væsentligt og varig forbedring af din situation
  • SKAT vurderer, at gælden er en barriere for, at du opnår varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Reglen indeholder ikke krav om, at der foretages en budgetvurdering, da hensigten med denne er, at der skal fortages et skøn af de konkrete forhold, der i din sag taler for en eftergivelse, og det er på den baggrund, at afgørelsen skal træffes.

Hel eller delvis eftergivelse

Alt efter dine økonomiske forhold kan du få hel eller delvis eftergivelse. Ved hel eftergivelse slettes hele gælden. Får du i stedet delvis eftergivelse, vil din gæld blive nedsat, og der vil blive truffet en afgørelse om, du skal betale af på den resterende gæld, eller om du får henstand. I den periode vil gælden ikke blive forrentet.

Tilbagekaldelse af eftergivelse

Eftergivelse kan tilbagekaldes hvis du:

  • I forbindelse med sagen har gjort dig skyldig i svigagtige forhold
  • Groft har tilsidesat dine forpligtigelser i forbindelse med afviklingen af den eftergivne gæld

For at du har groft tilsidesat dine pligter, skal du igennem længere tid have undladt at betale, selvom du havde mulighed for det. Hvis du er nødsaget til at misligholde aftalen på grund af arbejdsløshed eller sygdom, så falder det ikke ind under grov tilsidesættelse, og du mister derfor ikke din eftergivelse.


Læs mere om gældssanering!


Læs mere om gældssanering i PØR’s artikler:


Få professionel rådgivning med PØR’s Gældssaneringspakke


Med PØR’s “Gældssaneringspakke” hjælpes du igennem hele forløbet fra forundersøgelsen og ansøgningen til din gældssaneringssag afsluttes. PØR’s gældssaneringspakke indeholder:

  • Forundersøgelse af dine muligheder for at opnå gældssanering
  • Udfærdigelse af ansøgning om gældssanering
  • Ubegrænset sparring pr. telefon / mail under gældssaneringssagen
  • Gennemgang af gældssaneringsudkastet
  • Håndtering af udfordringer under gældssaneringsforløbet

Udover, at du med PØR’s “Gældssaneringspakke” får professionel rådgivning, vil det også give dig tryghed og ro i maven, når du ubegrænset kan ringe og få sparring omkring din gældssaneringssag.

Kontakt PØR i dag og få en GRATIS vurdering af dine muligheder for at få gældssanering.