Gældsrådgivning – PØR tilbyder professionel gældsrådgivning

Når gælden bliver for stor, mister mange overblikket og får ikke fundet en løsning på problemerne. Her er det vigtigt at få professionel gældsrådgivning for at få hjælp til at finde en varig løsning. Ved gældsrådgivning vurderes dine muligheder for gældssanering, eftergivelse og at indgå aftale om frivillige akkord med dine kreditorer.

Følgende opgaver er en fast del af PØR’s professionelle gældsrådgivning:

  • at skabe overblik over gælden
  • at beregne din betalingsevne
  • at vurdere dine muligheder for gældssanering
  • at håndtere og forhandle med kreditorerne
  • at finde besparelser i dine faste udgifter
  • at hjælpe dig med at få sunde forbrugsvaner og undgår gæld
  • at få en handlingsplan for, hvordan og hvornår du kan blive gældfri

Økonomisk gennemgang og handlingsplan

Som en del af gældsrådgivningen udarbejdes en handlingsplan for, hvordan du kan komme ud af din gæld. Her tages der udgangspunkt i en økonomisk gennemgang af din privatøkonomi med henblik på at optimere dine udgifter og forbrug, så du får en sund privatøkonomi med fornuftige forbrugsvaner. PØR har stor erfaring inden for privatøkonomisk optimering og tilbyder værktøjer og metoder, som gør dig bedre i stand til at styre din egen økonomi.


Gældssanering


At søge gældssanering kan være en svær og indviklet juridisk proces. PØR har stor erfaring med at søge gældssanering og kan give dig en professionel rådgivning. En rådgivning som følger dig igennem hele gældssaneringsprocessen, herunder:

  • en vurdering af dine muligheder for gældssanering
  • at hjælpe dig med at udfylde og indsende ansøgning om gældssanering
  • at vejlede dig under de forskellige trin i hele gældssaneringsprocessen

PØR tilbyder dig en samlet Gældssaneringspakke, hvor du får hjælp i hele gældssaneringsprocessen med ubegrænset rådgivning og sparring.

Læs mere om gældssanering og PØR’s Gældssaneringspakke her


Frivillig akkordaftale med kreditorerne


Hvis en gældssanering ikke er mulig for dig, eller hvis det ikke er fordelagtigt for dig at søge gældssanering, kan der forhandles med dine kreditorer. PØR har stor erfaring med at forhandle og indgå frivillige akkordaftaler med kreditorerne.

Med udgangspunkt i din privatøkonomi forhandler PØR med dine kreditorer, så du opnår bedre vilkår på afvikling af din gæld. De bedre vilkår kan være rentenedsættelse, rentestop, nedsættelse af ydelsen eller eftergivelse af noget af din gæld.

Her kan du læse mere om at indgå aftaler om frivillige akkord med kreditorerne


Eftergivelse af gæld til det offentlige


Eftergivelse af gæld til det offentlige er til dig, der ikke har gæld til private kreditorer, eller dig, der kun har gæld til private kreditorer, som du ikke kan få gældssaneret. Eftergivelse af gæld til det offentlige svarer på mange områder til gældssanering, men kun vedrørende gæld til det offentlige.Alt andet gæld udover gæld til det offentlige vil du ikke få eftergivet.

Hvis du er socialt udsat, er der, i forbindelse med ansøgning om eftergivelse af gæld til det offentlige, særlige regler, som gør, at du kan få eftergivet gæld, som du ikke ville have mulighed for at få gældssaneret.

Du er velkommen til at læse mere om de to muligheder for at få eftergivet gæld hos det offentlige:


Få professionel gældsrådgivning hos PØR


Kontakt PØR og få vurderet dine muligheder allerede i dag.

Ved første møde får nye kunder to timers rådgivning for én times pris.