Kongerne af kviklån

I min verden er kviklåns markedet det ”vilde vesten”.

Derfor er jeg både glad og stolt over, at jeg er blevet inviteret med som økonomisk ekspert i en ny DR Dokumentar ”Kongerne af kviklån”, hvor der sættes fokus på, hvor skadelige de dyre kviklån er. Uanset hvilke vinkel man ser de dyre kviklån fra, er de på INGEN måde gavnlige. Kviklån er kun til gavn for ejerne bag lånene, som til gengæld tjener styrtende, mens forbrugerne, staten og resten af samfundet betaler prisen.

DR dokumentarprogrammet ”Kongerne af kviklån” vises i 2 afsnit. Første afsnit vises mandag den 29. april 2019 kl. 20.45 på DR1.

DR artikel – Kviklån er en sygdom: Sådan kommer du ud af dit gældshelvede

I forbindelse med programmet har jeg tillige bidraget til en artikel med god råd til de gældsramte, som er havnet i uoverskuelig gæld:

Kongerne af kviklån

Mange skadelige aspekter ved kviklån

For mig er der 2 overordnet vinkler til problematikken om det hurtigt voksende kviklånsmarked. Den ene vinkel er det menneskelige aspekt, hvor almindelige forbrugere får ødelagt deres livskvalitet og stor del af deres liv. Den anden vinkel er det samfundsmæssige aspekt, som både betaler prisen for at hjælpe disse mennesker, men også når staten mister store formuer på grund af de store rentefradrag og lavere momsindtægter på grund af en lavere købekraft. Det er isært dyrt for samfundet, hvis kviklånsfirmaerne trækker pengene ud af samfundet via skattely lande og ikke betaler noget nævneværdigt i skat.

Det menneskelige aspekt for den enkelte låntager

Det er veldokumenteret, at det at leve med uoverskuelig gæld i mange år er yderst skadeligt for de gældsramtes livskvalitet samt deres psykiske og mentale helbred. Det skyldes, at det er mentalt opslidende at leve i uvished uden en handlingsplan og uden lys for enden af tunnelen. Dertil har de gældsramte ofte stor skam og skyldfølelse over deres situation, som hæmmer dem i sociale sammenhænge.

Den stigende konkurrence på kviklåns markedet har også medført, at firmaerne og inkassofirmaerne er yderst aggressive, når de månedlige betalinger udebliver pga. betalingsvanskeligheder. Jeg har oplevet gældsramte bliver ringet til ca. 180 gange på en måned og hvor nogle kreditorer ringer dagligt. Det er ren pression og chikane, da de gældsramte ikke med dags mellemrum pludselig kan trække penge op af hatten. Det er yderst stressende for den gældsramte, som ofte ikke kan gøre andet end at opgive. De drænes for overskud, som har en negativ påvirkning på deres arbejdsevne og deres evne som forældre.

I yderste konsekvens kan mange års uvished, stress, pression og skyldfølelse give varige skader i deres evne til at klare sig selv. Sådanne situationer er uden tvivl med til at skabe langvarige depressioner. Det skulle derfor ikke undre mig, hvis flere gældsramte endte med PTSD diagnoser og på førtidspension. En helt eller delvis følge af, at gældsramte med uoverskuelig gæld har levet i mange år uden at vide, om de nogen sinde vil blive gældfri igen.

Det samfundsmæssige aspekt i form af tabte skatter og moms til staten

Det er svært at vurdere de samlede omkostninger for staten og samfundet generelt, da der er mange indirekte omkostninger forbundet med de langsigtede menneskelige konsekvenser hos de enkelte, deres familier og ikke mindst deres børn.

Men hvis vi laver et tænkt eksempel på, hvad nogle af de direkte omkostninger kunne være, så giver det hurtigt et billede af, hvor dyrt det kan være for samfundet. Min hypotese er, at udgifterne alene for staten er over 50 % af kviklånsfirmaernes indtægter.

Det er bestemt ikke urealistisk at antage, at kviklånsfirmaerne samlet set indberetter fradragsberettiget renteudgifter på deres kunder for minimum en milliard kr. om året til SKAT. Af denne milliard kroner bliver over 300 millioner kr. givet tilbage til danskerne pga. rentefradraget. Det betyder, at staten mister skatteindtægter for mere end 300 millioner kr. pr. milliard kroner danskerne betaler i renter til de dyre kviklån.

Hvis danskerne ikke årligt betalte en milliard kr. i renteudgifter til de dyre kviklån, havde de haft en milliard mere om året til forbrug. Af en milliard kr. i forbrug vil de 200 millioner være gået til staten i momsindtægter.

Det betyder at, renteudgifter for en milliard vil give staten et tab på mere end 500 millioner i tabte skatte- og momsindtægter.

Hvordan forbrugerne bliver fanget i kviklånsfælden

Problemet med disse kviklån er, at hele markedsføringen og omkostningerne er sat op på en uoverskuelig måde, hvor forbrugerne ikke får den fulde indsigt i konsekvenserne af at optage lånene.

Markedsføringen

Markedsføringen signalere, hvor nemt det er at låne pengene, hvilket forbrugernes underbevidsthed også forventer at tilbagebetalingen vil være.

Et eksempel – Kviklån/kredit fra Ferratum

I forbindelse med en Ferratum kredit havde jeg svært ved at gennemskue rente- og gebyrtilskrivningerne. Jeg måtte gennemgå bilagene 3 gange, før jeg fik et overblik over, hvorfor det hele var så uoverskueligt. Ferratum gør det hele anderledes og uigennemskueligt, så låntagerne mister overblikket over, hvor meget de betaler.

Vi er som forbruger vant til en logisk opbygning af et kontoudtog, som viser alle posteringer herunder gebyrer og renteudgifter samt saldoen efter hver enkelt postering. Det gør Ferratum ikke. De viser ikke saldoen efter hver postering, og de viser heller ikke renteudgifterne eller afdragene som en selvstændig postering.

Hos Ferratum betaler forbrugerne udover de høje renter også 12,5 % i gebyr, hver gang de hæver penge fra kreditten. Prøv at forestille jer, at I skulle betale 125,- kr. i gebyr hver gang I hævede 1000,- kr. i hæveautomaten eller handlede for 1000 kr. i supermarkedet. Til sammenligning vækkede det ramaskrig og stor debat, da man for en del år siden overvejede, at forbrugerne skulle betale 50 øre i gebyr pr. dankort transaktion.

Ingen kan forstille sig, at det kan være rigtigt

Jeg har selv svært ved at forstille mig, at ovenstående kan være tilladt i Danmark. I min verden bryder det mange etiske og ”god skik” regler, som har til hensigt at beskytte forbrugerne. Jeg forstår ikke, at politikerne ikke gør noget for at beskytte forbrugerne bedre. Danskerne er vant til, at der er en vis beskyttelse af forbrugerne. Det er måske også derfor, at mange forbrugere går i kviklånsfælden. De ved godt, at det er dyrt at låne penge på denne måde, og at de betaler en overpris. De fleste forbrugere vil betragte 30 % i renter/ÅOP som værende skyhøjt og en dyr overpris. Derfor ville de fleste forbrugere aldrig forvente, at kviklåns firmaerne gerne kræver 700-1000 % i rente. Det finder forbrugerne først ud af, når det er for sent

Dokumentar programmet “Kongerne af Kviklån” kan ses her

Kongerne af kviklån


Penge og Privatøkonomi – Dyre kviklån er en farlig låntype


Jeg er og har altid været modstander af de dyre kviklån. I kan her læse en tidligere artikel fra Penge og Privatøkonomi, hvor jeg advarer om de dyre kviklån.

Penge og privatøkonomi - dyre kviklån er en farlig låntype


Få professionel gældsrådgivning med PØR – Det betaler sig!


Har du uoverskuelig gæld? Ved uoverskuelig gæld kan du med fordel få professionel gældsrådgivning. PØR kan hjælpe dig med at blive gældfri ofte indenfor 5-10 år. PØR hjælper dig med at lave en handlingsplan for, hvordan du bedst bliver gældfri. PØR følger dig hele vejen og sikre dig, at du når i mål med at blive gældfri.


Få professionel rådgivning og sparring hos PØR


Rabat til nye kunder – Ved første møde får du to timers rådgivning / sparring for én times pris.